Måltid, madmod og maddannelse

 

Mad og måltider er en stor del af omdrejningspunktet for hverdagen og pædagogikken i Stockholmsgave og går fint i spænd med vores profil, der er natur, udeliv og venskaber. Vi mener at mad og måltid er en unik mulighed for at skabe pædagogisk arbejde der fremmer børnenes alsidige udvikling, madmod og maddannelse. Vi ser samtidig mad, måltid og maddannelse som en vigtig del af pædagogikken om at skabe en sammenhæng og forståelse af de økosystemer som vi alle indgår i.

Maddannelse handler bl.a. om at skabe en øget indsigt og viden om hvor maden kommer fra. Vi dyrker grøntsager i vores køkkenhave, har små drivhuse, kompostbunke, samler urter og andet spisbart i vores omliggende natur. Stockholmsgave har høns og børnene giver dem deres madrester og får igen æg og hønsekød. Det er med til at skabe en forståelse og sammenhæng om det økosystem som vi alle indgår i.

Maddannelse handler om at barnet lære at bruge og benytte naturen og på den måde skabe respekt og tage ansvar for sig selv og andre, også når det handler om mad. I Stockholmsgave mener vi, at det er det vigtigt at børnene er inddraget i pædagogiske aktiviteter, der har med mad og måltid at gøre. Det giver dem en øget forståelse og viden og dermed kan børnene i fremtiden tage et bedre kvalificeret valg om mad. Det handler om at skabe gode madvaner på et tidligt tidspunkt og gennem aktiv deltagelse for en masse gode positive oplevelser omkring mad og måltidet.

Børnene bliver tilbudt fuld forplejning. Det betyder at børnene til morgensamling bliver tilbudt vand, brød og frugt. Til frokost tilbydes børnene et sund ernærende, varieret måltid tillavet på baggrund af årstidens grønt og med henblik på grundsmage, farve og spændende menuer.

Som udgangspunkt er der en suppedag med årstidens grønt og friskbagt brød, en kød/fiske dag med sæsonens fisk og grønt, evt en grøddag med grød i variationer, en båldag med forskellige retter tillavet på bål og 1-2 smør dage med et par lune retter. I vuggestuen kan menuen ses og duftes i køkkenet. Til eftermiddag tilbydes barnet friskbagt brød, frugt, vand eller mælk eller er andet mellemmåltid.

I Stockholmsgave tilstræber vi at have børnene med i tilberedningen af maden og andre opgaver der har med maden og måltidet at gøre. Børnene er primært med i tilberedningen af maden på båldage, hvor de hjælper med at vaske, snitte, skrælle grøntsager, forme og bage brød og andre opgaver. Vi mener det er vigtigt at børnene er med i disse aktiviteter, da vi ser det en meningsskabende aktiviteter og skaber en øget forståelse for hvor maden kommer fra og samtidig giver det børnene medansvar for det fælles måltid.

Køkkenhaven, naturen og vores legeplads er steder, hvor vi skaber sammenhæng mellem mad og naturen. Børnene er med til at finde urter og andre spiselige ting i naturen, som vi tilbereder og spiser sammen. Køkkenhaven er en stor del af vores pædagogik og hverdag. Børnene er med til at grave og forberede jorden om foråret og vi forspirer forskellige frø indendørs. Senere planter vi i køkkenhaven og i poter og børnene er med til at se hvordan tingene udvikler sig og vokser. Der skal vandes og luges – og naturligvis smages. I løbet af sommeren spiser vi det der er klart og laver forskellige retter på bålet eller i køkkenet.

Det er den køkkenansvarlige, der sammen med lederen er ansvarlig for at maden overholder og lever op til de gældende anbefalinger for sund, nærende og varieret mad. Vi lever op til Københavns kommunes målsætning om 90 % økologi. Det pædagogiske personale og det køkkenfaglige personale har et tæt samarbejde omkring menuplaner, ideer, tanker, fælles projekter. Mad og måltidet er en stor del af Stockholmsgave.

Vi har følgende tanker omkring måltidet:

Måltidet prioriteres og der afsættes tid til at måltidet kan forløbe roligt og hyggeligt. De voksne skal være gode værter for måltidet og sætte klare tydelige rammer. Værterne skal være til stede og deltage i måltidet. Værten har mulighed for at støtte og hjælpe og under måltidet støtte det sociale samspil.

Det pædagogiske værter er rollemodeller og skal være bevidst om deres særlige rolle. Værterne skal fremstå som inspirerende og motiverende for det gode hyggelige måltid. Værterne må derfor kun spise den mad der bliver serveret og skal som udgangspunkt smage på den mad, der bliver serveret.
Der skal være plads til forskellighed for både børn og voksne – det er i orden at vi gør tingene på forskellige måder, men vi er enige om de overordnet mål og rammer. Det er vigtigt at de voksne på stuen har en fælles holdning til måltidet og hjælper og støtter hinanden. Det er vigtigt at børnene får en masse gode oplevelser omkring mad og måltidet.

Alle børn skal have noget at spise og det pædagogiske personale er ansvarlige for at dette sker. Hvis barnet ikke vil spise maden, tilbydes barnet efterfølgende rugbrød eller andet i køkkenet. Børnene skal som udgangspunkt selv bestemme hvor meget og hvad de vil spise, men skal opfordres til at prøve nyt. Det er vigtigt at det er hyggeligt at spise sammen. For at skabe større forståelse, viden og øget madmod tales der om maden ved bordet. Eksempelvis smage, konsistens, farver, indhold, hvor maden kommer mm.

Børnene støttes i at være selvhjulpne og opfordres til at smøre deres mad, skære ud, hælde op, bruge bestik, sende tingene videre og i det hele taget at hjælpe hinanden. Måltidet bør ikke forstyrres af uvedkommende faktorer såsom, at tage telefonen, beskeder og voksensnak. Fokus skal være på måltidet og maden.

Det pædagogiske personale er ansvarlige for at give tilbagemelding på maden til køkkenpersonalet. Det er vigtigt med et godt tværfagligt samarbejde mellem det pædagogiske personale og køkkenpersonale og der skal være fokus på en god kommunikation.